Dronning Margrethe og de vendte hestesko

Dansk sagn (Thiele, Danmarks Folkesagn: Dronning Margrethe) · Danmark · ca. 3 minutters læsning

Der var engang en dronning, som hed Helvig. Hun var i unåde hos sin konge og herre og sad i flere år fanget på Gurre Slot. Kongen holdt meget af at være i skoven ved Gurre. Han havde bygget slottet dér og forbundet det med landet ved en prægtig kobberbro.

En dag kom kongen ridende over kobberbroen. Ved borgleddet fik han øje på en smuk lille pige i bondedragt. Hun behagede ham så meget, at han tog hende op foran sig på hesten.

»Nu rider vi til hove!« sagde den lille. »Hvad vil du dér?« spurgte kongen. »Bede om nåde for min moder, dronning Helvig!« svarede barnet.

Det formildede kongens vrede, så han tog sin dronning Helvig til nåde igen. Og den lille pige hed Margrethe. Hun voksede op og blev dronning i de tre nordiske riger.

Man siger, at dronning Margrethe havde sit slot i Kalundborg. Ved byen ligger Refsnæs, og dér fangede hun den svenske konge. Det går sådan til: Dronningen red med sine ryttere ud på næsset. Da de alle var kommet derud, befalede hun, at hver rytter skulle tage skoene af sin hest og slå dem omvendt under hestens fødder.

Da det var gjort, red hun med dem alle tilbage og skjulte sig i nærheden. Så kom kongen med sit krigsfolk. Han så spor af ryttere, der var redet udad, men ingen indad. Så troede han med sikkerhed, at de alle sammen var spærret inde ude på næsset. Og han drog langt ud på odden.

Men dronningen, som lå skjult, kom straks bag på ham og tog ham på den måde til fange.

Den samme list brugte hun igen i Skørping sogn ved Aalborg. Dér lå der engang en stor røverborg, midt i et morads. En bro gik fra borgen ud til landevejen. Røverne plejede om søndagen at komme til gudstjeneste i Buderup Kirke og lade som om de var andægtige. Men når folk gik hjem fra kirke, blev de ofte overfaldet og plyndret.

Til sidst kom bøndernes klager dronning Margrethe for øre, og hun overvandt røverne ved list. Hun sendte en flok ryttere, som lagde sig i baghold nær borgen, til røverne var draget ud på deres tog. Så lod hun sine ryttere vende skoene under hestene, så at sporene, da de red ind i røverborgen, så ud, som om de var redet udad.

Da røverne kom hjem og kun så udadgående spor, fattede de ingen mistanke og red ind i borgen. Men dér havde dronningens ryttere overmandet vagterne. De tog imod de hjemkomne røvere, og siden forlod de aldrig borgen igen.

På marken udenfor ligger der endnu en høj. Den hedder Fruerhøj eller Dronning Margrethes Høj. På den sad dronningen og så på, hvordan krigslisten gik for sig.