Holger Danske under Kronborg

Dansk sagn (Thiele, Danmarks Folkesagn) · Danmark · ca. 4 minutters læsning

Mange kender Holger Danske fra den gamle bog om hans levned, Holger Danskes Krønike. Dér kan man læse, hvordan hans far, kong Gøtrik, gav ham som gidsel til kejser Karl. Siden tjente Holger den ædle herre i krigen mod saracenerne. Derefter rejste han med kejseren til Indien. Dér fik han en frugt at spise, som gjorde hans legeme uforgængeligt. Derfor døde han ikke i Frankrig, som andre mennesker gør, men lader sig se mange forskellige steder.

Man siger, at hver gang den danske hær er i strid og fare, så lader han sig se foran den med det røde skjold. Og så fører han den til sejr og ære.

I mange tider hørte man nu og da våbengny nede under Kronborg Slot. Ingen vidste noget at sige om det, og i hele landet var der ikke én, der turde gå ned gennem de nederste gange.

Så blev der stillet en slave en betingelse. Han havde forbrudt sit liv. Han skulle være fri og have sin skyld eftergivet, hvis han ville stige så dybt ned, som gangen førte, og bringe besked om, hvad han fandt dernede.

Slaven gik ned og kom til sidst til en stor jerndør. Den åbnede sig af sig selv, da han bankede på. Og foran sig så han et dybt hvælvet rum. Midt under loftet hang en lampe, der næsten var brændt ud. Nedenunder stod et vældigt stort stenbord, og rundt om det sad kæmper klædt i stål. De sad med bøjede hoveder og hvilede dem på de korslagte arme.

Da rejste han sig, der sad for enden af bordet. Det var Holger Danske. Men idet han løftede hovedet fra armen, sprang stenbordet midt over, for hans skæg var vokset ind i det.

»Ræk mig din hånd!« sagde han til slaven. Men slaven turde ikke give ham hånden. I stedet rakte han ham en jernstang, som han havde med sig. Holger klemte så hårdt til, at mærket kunne ses i jernet. Til sidst slap han stangen igen med de ord: »Nu! Det glæder mig, at der dog endnu er mænd i Danmark!«

Andre fortæller, at Holger Danske i stedet sagde til slaven: »Hils din herre og konge og sig ham, at når tiden er inde, så skal vi nok komme af os selv!«

Der fortælles også andre ting om Holger Danske. I Jylland siger man, at der i Viborg Sø vokser en plante. Når den bliver så stor, at man kan binde en hest til den, så kommer Holger Danske. Han skal være leder for alle drenge på tolv år og derover og for alle gamle mænd på tres. De skal slå Danmarks fjender, når det er kommet til det yderste.

Ved Horsens ligger gården Bygholm. Dér ligger Holger Danske begravet i en lang høj. Engang fandt man hans vældig store sværd i højen. Det var så tungt, at der skulle tolv heste til at trække det væk. Men om natten begyndte alle væggene på gården at ryste, så ruderne klirrede. Først da man lagde sværdet tilbage i højen, holdt det op. Og nu var sværdet så let, at to heste kunne trække det.

Og engang fik Holger Danske et par briller af en troldkvinde. Med dem kunne han se ned gennem jorden. Han ville prøve dem og gik ud på Nørrefælled uden for København. Dér lagde han sig fladt ned og kiggede. Da han rejste sig igen, var der spor i marken efter brillerne. Det var to huller, som siden fyldtes med vand. Dem kender alle københavnere.