Esbern Snare og trolden Fin

Dansk sagn (Thiele, Danmarks Folkesagn: Kallundborg Kirke) · Danmark · ca. 4 minutters læsning

Esbern Snare var bror til biskop Absalon. Deres far, hr. Asser Rig, ville bygge en kirke ved Fjenneslev. Men før den var færdig, måtte han drage i ledingen med sine slægtninge. Han bad sin hustru, som ventede barn, om at sætte et tårn på kirken, hvis hun fødte en søn. Men hvis hun fødte en datter, skulle kirken stå uden tårn. Da hr. Asser kom hjem, stod kirken der med to tårne. For hans hustru havde født ham to sønner, og de to hed Absalon og Esbern Snare.

Dengang Esbern Snare senere ville bygge en kirke i Kalundborg, ville det først ikke lykkes for ham. Så kom der en trold til ham og tilbød sin tjeneste.

Esbern Snare gik i pagt med ham på den betingelse, at når kirken var færdig, skulle han kunne sige, hvad trolden hed. Og hvis han ikke kunne det, så skulle han give trolden sit hjerte og sine øjne.

Nu gik arbejdet godt fra hånden. Trolden satte endda kirken op på stenpiller.

Men da kirken var næsten færdig, og der kun manglede en halv pille, blev Esbern Snare bange. For han vidste stadig ikke, hvad trolden hed.

Han gik rundt på markerne og sørgede. Men da han blev træt, lagde han sig op ad en banke, som hed Ulshøj, for at hvile sig. Dér lå han stille og lyttede. Tæt ved sig hørte han en troldkvinde inde i højen. Hun vuggede sit barn og sagde: »Tys, tys, barn min! I morgen kommer Fin, din far, og giver dig Esbern Snares øjne og hjerte at lege med!«

Ved at høre det blev Esbern Snare igen ved godt mod. Han gik tilbage til kirken. Der kom trolden netop med den halve stenpille, som endnu manglede.

Men så snart Esbern fik øje på ham, hilste han ham ved navn og kaldte ham Fin. Det gjorde trolden så bitter, at han for væk gennem luften med pillen. Og derfor står kirken kun på tre og en halv stenpille.

Ved Kalundborg skal der også i fordums tid have boet to kæmper, den ene på Refsnæs og den anden på Asnæs. De havde altid kiv med hinanden. Engang stod de ligeover for hinanden, hver på sin strand. Så tog kæmpen fra Refsnæs en vældig sten og kastede den, så den faldt ved Asnæs i Sønderstrand. Kæmpen fra Asnæs tog til gengæld en endnu større sten og kastede den over til Refsnæs. Stenen, som faldt på Asnæs, kaldes Sortensten og ses endnu i stranden, ikke langt fra land. Stenen på Refsnæs kaldes Blak, og i den kan man endnu kende spor af kampens fingre.

Der fortælles samme sagn om flere andre kirker. Blandt andet om domkirken i Lund, som skulle være bygget af en trold. Den lod sig hyre af den hellige Laurentius. Men i Kalundborg er det Esbern, og det er Fin, som flyver bort med den sidste pille.