Svend Fælling og elverpigens horn

Dansk sagn (Thiele, Danmarks Folkesagn: Svend Fælling) · Danmark · ca. 4 minutters læsning

Svend Fælling var en drabelig kæmpe, som var født i Felling i Hads Herred. Men engang var han bare en lille knægt, der tjente på en gård i Jylland.

Det skete en dag, at han skulle ride et ærinde til Ristrup. Det blev aften, før han nåede hjem igen. Da han kom forbi en høj, som hed Borum Eshøj, fik han øje på elverpigerne. De dansede uophørligt rundt om hesten.

En af elverpigerne gik hen til ham. Hun rakte ham et prægtigt drikkehorn og bød ham drikke af det. Svend tog imod hornet. Men han havde ikke megen tillid til, hvad der var i det. Derfor slog han drikken bagud over skulderen, så den faldt på hestens bag. Dér brændte den hårene af.

Hornet holdt han fast i hånden. Han gav hesten sporerne og red af sted i fuld fart. Elverpigen fulgte efter ham. Hun løb og løb, indtil han var kommet til Trigebrands Mølle.

Dér red Svend over rindende vand. Det kan elverfolk ikke følge efter over. Da standsede elverpigen. Hun bad indtrængende Svend om at give hende hornet tilbage. Til gengæld lovede hun ham tolv mænds styrke.

Så gav Svend hende hornet tilbage, og han fik, hvad hun havde lovet ham.

Men han kom ofte i forlegenhed over det. For sammen med styrken havde han også fået appetit for tolv.

Samme dags aften kom Svend hjem. Folkene på gården skulle netop have deres juleøl. De ville gerne gøre Svend en lille tjeneste, og så sendte de ham ned for at hente øllet. De sagde: »Svend! Gå du og hent os vores øl, så drikker vi ikke mere i julen!«

Svend sagde ingenting. Han gik. Og lidt efter kom han tilbage med en tønde i hver hånd og en under hver arm.

Siden gik der stort ry i hele landet af Svend Fællings styrke. Han viste den ofte på mangehånde måder.

Andre fortæller, at det gik anderledes til. Dengang var vejene usikre på grund af trolde og underjordiske, som er fjender til alt kristent folk. Så Svend Fælling påtog sig at være brevdrager. Som han engang gik på vejen, kom trolden fra Jelshøj til ham. Han ville have Svend til at hjælpe sig i en kamp mod bjergtrolden fra Borum Eshøj. Svend sagde ja, for han mente, at han var stærk nok. For at prøve hans kræfter rakte trolden ham en vældig jernstang. Men Svend kunne ikke løfte den, hvor stærk han end var.

Så rakte trolden ham et horn og bad ham drikke af det. Da han havde drukket lidt, kunne han løfte stangen. Da han drak igen, blev den endnu lettere. Og da han havde tømt hornet, kunne han svinge den. Så sagde trolden, at nu havde han tolv mænds styrke. Men der var en betingelse. Hvis han nogensinde fortalte nogen, hvordan han havde fået den, så skulle han som straf også få madlyst for tolv. Det gjorde han en dag, da hans herre bad ham om at fortælle det. Herren lovede, at Svend skulle få at spise, så meget han havde lyst til. Fra den dag spiste og drak han for tolv mand.

Man fortæller også, at han en tid tjente på gården Aasiær ved Aarhus. Dér vises der endnu en havregryde, som han hver dag tømte, og den hedder Svend Fællings havregryde. Der skal også være et vældigt stort slagsværd, som han ejede. Og en gammel bøg med en stor ring i, hvor han plejede at binde sin hest.