Eksperimenter med kroppen og sanserne for børn

Sådan slår dit hjerte: før og efter hop

Du skal bruge: et ur med sekundviser eller et minutur, papir og en blyant

1. Sæt dig ned og hvil stille i 2 minutter.
2. Find din puls: Læg to fingre (ikke tommelfingeren) på indersiden af håndleddet, lige under tommelfingerroden. Du kan mærke en let banken.
3. En voksen stiller et ur på 15 sekunder. Tæl slagene i den tid og gang med 4. Skriv tallet ned: Det er din hvilepuls pr. minut.
4. Lav 30 hop på stedet eller løb på stedet i 1 minut.
5. Find straks pulsen igen og tæl i 15 sekunder, og gang med 4.
6. Hvil dig i 2 minutter, liggende eller siddende, og tæl en gang til.

Det sker der: Efter hoppene er pulsen tydeligt hurtigere end i hvile. Efter hvilen bliver den langsommere igen og vender tilbage til sit normale tempo.

Hvorfor: Hjertet pumper blodet rundt, og blodet bringer ilt ud til musklerne. Når du bevæger dig, har musklerne brug for mere ilt, så hjertet slår hurtigere. Når vi hviler, falder behovet, og hjertet falder til ro. Børn har hurtigere hvilepuls end voksne, og det er helt normalt.

Sikkerhed: Spring øvelsen over for børn, som lægen har sagt skal undgå fysisk anstrengelse. Hvis du bliver svimmel, så sæt dig ned med det samme. Tryk ikke hårdt på pulsen.

Prøv bagefter: Sammenlign pulsen efter gang, hop og langsomme knæbøjninger. Hvornår er den højest?

Hvorfor smager maden kedeligt, når du holder dig for næsen?

Du skal bruge: små, lige store skiver æble, pære og agurk, et bind for øjnene, et glas vand, en hjælper

1. Først tjekker en voksen, at børnene ikke er allergiske over for madvarerne.
2. Giv ét barn bind for øjnene og bed det klemme næsen sammen med fingrene.
3. Hjælperen rækker barnet én skive ad gangen i tilfældig rækkefølge. Barnet tygger og gætter, hvad det er.
4. Nu slipper barnet næsen, tygger den næste skive og gætter igen.
5. Mellem hvert forsøg skyller barnet munden med vand. Byt derefter roller.

Det sker der: Med næsen klemt sammen er det svært for barnet at kende forskel på æble og pære: Det kan kun mærke sødme og sprødhed. Så snart næsen slippes, bliver smagen tydelig med det samme.

Hvorfor: Tungen kan kun mærke grundsmagene: sødt, salt, surt, bittert og umami. Det, vi kalder smagen af æble eller pære, er mest duft. Dufte stiger op fra bagerst i munden og ind i næsen, så en sammenklemt næse spærrer for dem. Derfor synes maden at smage af ingenting, når vi er forkølede.

Sikkerhed: Tjek først for allergier. Skær tynde skiver, så ingen får noget galt i halsen. Giv kun mad til et barn, der sidder ned.

Prøv bagefter: Prøv andre madvarer: banan, kiwi, løg. Hvilke er lettest at gætte?

Den blinde plet: en prik, der forsvinder

Du skal bruge: et ark papir eller et kort på 10 x 15 cm, en sort tusch

1. Tegn et lille kryds i venstre side af kortet og en stor sort prik i højre side, 6-7 cm fra krydset.
2. Hold kortet i strakt arm i øjenhøjde. Luk venstre øje.
3. Se kun på krydset med højre øje, uden at kigge væk.
4. Før langsomt kortet nærmere ansigtet, mens du hele tiden kigger på krydset.
5. Læg mærke til, ved hvilken afstand prikken forsvinder (som regel 25-30 cm). Før derefter langsomt kortet væk og nærmere igen.

Det sker der: Ved en bestemt afstand forsvinder den sorte prik, og du ser den hvide baggrund i stedet. Fører du kortet endnu tættere på, dukker prikken op igen.

Hvorfor: I hvert øje er der et sted på nethinden, hvor synsnerven går ud af øjet. Der er ingen lysfølsomme celler dér, så vi kan ikke se den del af billedet, der lander på stedet. Det er den blinde plet. I hverdagen lægger vi ikke mærke til den: Hjernen udfylder billedet, og vores to øjne dækker for hinanden.

Sikkerhed: Forsøget er ufarligt. Hold ikke kortet for tæt på øjnene, og anstreng dig ikke. Hvis øjet bliver træt, så hold en pause.

Prøv bagefter: Skift øje og byt om på prikken og krydset. Find den blinde plet i dit venstre øje.

Hvor hurtigt reagerer du? Grib linealen

Du skal bruge: en lineal på 30 cm, en hjælper, papir og en blyant

1. Hjælperen holder linealen lodret i den øverste ende, med nul-mærket nederst.
2. Hold tommelfinger og pegefinger åbne omkring linealen ved nul-mærket, uden at røre den.
3. Uden varsel giver hjælperen slip på linealen. Grib den så hurtigt, du kan.
4. Se på mærket, hvor du greb linealen. Så langt faldt linealen. Skriv det ned.
5. Gentag 5-10 gange og find gennemsnittet. Byt derefter roller.
6. Brug disse tal til at finde din reaktionstid: 10 cm – cirka 0,14 s, 15 cm – cirka 0,17 s, 20 cm – cirka 0,20 s, 25 cm – cirka 0,23 s, 30 cm – cirka 0,25 s.

Det sker der: For de fleste børn falder linealen 10-20 cm, hvilket betyder en reaktionstid på cirka 0,15-0,20 sekunder. Med øvelse bliver resultatet lidt bedre, så længe hjælperen giver slip uden varsel.

Hvorfor: Dit øje ser linealen falde. Hjernen får signalet og sender en besked til musklerne i hånden. Det tager et øjeblik for signalet at løbe gennem nerverne. I den tid er linealen allerede faldet et par centimeter. Jo længere tid din reaktion tager, jo længere falder linealen. Tiden kan regnes ud, fordi ting falder med en kendt acceleration.

Sikkerhed: Linealen er let, men kast den ikke mod nogens ansigt.

Prøv bagefter: Prøv at lukke øjnene og gribe, når du hører et lydsignal. Hvad er hurtigst: synet eller hørelsen?