Eksperimenter med lyd for børn
Hvordan lyd opstår, hvordan svingninger bevæger sig, hvorfor nogle lyde er lyse og andre dybe. Enkle eksperimenter med ris, en lineal, krus, snor og elastikker.

Hvorfor hopper risene, når der er larm?
Du skal bruge: en stor skål, husholdningsfilm, en stor elastik, 2-3 spiseskefulde ris, en gryde og en træske
Spænd husholdningsfilmen ud over skålen, så den er glat og stram som et trommeskind. Hold kanterne fast med elastikken rundt om skålen.
Drys 2-3 spiseskefulde ris ud over filmen i et jævnt lag.
Hold gryden 10-15 cm fra skålen, lidt ude til siden, og slå hårdt på den med skeen et par gange.
Se på risene. Slå derefter mere blidt og sammenlign.
Prøv at råbe et højt “aaa” lige over filmen (uden at røre den).

Det sker der: Riskornene hopper og danser på filmen. Jo højere lyden er, og jo tættere gryden er på, jo højere hopper de. En svag lyd får næsten ikke risene til at bevæge sig.
Hvorfor: Lyd er svingninger, der bevæger sig gennem luften. Når du slår på gryden, sætter du luften omkring den i bevægelse i bølger. Bølgerne rammer den stramme film og får den til at sitre ganske let, ligesom skindet på en tromme. Den sitrende film kaster de lette riskorn op i luften. Vores ører virker på samme måde: Inde i hvert øre sidder en tynd hinde, trommehinden, som svinger, når lyden når den.
Sikkerhed: Slå ikke på gryden tæt ved barnets øre – lyden kan blive for kraftig. Hvis barnet stadig putter alt i munden, må det ikke være alene med risene: En voksen skal holde øje hele tiden. En voksen sætter filmen på skålen.
Prøv bagefter: Prøv med sukker, semulje eller små papirstykker. Hvad hopper bedst? Hvad sker der, hvis filmen hænger slapt?

Hvor bor din stemme? Mærk den med fingrene
Du skal bruge: kun dine hænder
Læg forsigtigt to fingre på forsiden af halsen, lidt under hagen.
Nyn et langt “mmmm”. Mærk, hvad der sker under fingrene.
Stop, og mærk efter med fingrene. Nyn igen.
Nyn med dyb stemme som en bjørn og derefter med lys stemme som en myg. Sammenlign, hvordan det føles.
Læg fingrene på læberne og sig “bzzz” som en humlebi.

Det sker der: Når du nynner, mærker du en lille kildrende summen under fingrene. Når du er stille, forsvinder den. En dyb og en lys stemme føles forskelligt.
Hvorfor: Stemmen bliver lavet i strubehovedet, hvor stemmebåndene sidder. Luft fra lungerne strømmer forbi dem, og de svinger hurtigt. Svingningerne bliver til lyd. Derfor summer halsen, mens du laver en lyd, og når du er stille, er stemmebåndene i ro. Ikke alle børn kan mærke det lige godt på halsen: Nogle mærker svingningerne lettere på brystet eller i ansigtet.
Sikkerhed: Fingrene skal kun røre let – tryk ikke på halsen.
Prøv bagefter: Læg hånden på brystet og derefter på ansigtet ved næsen, mens du nynner. Hvor summer det mest?

Hvordan rejser en stemme gennem en snor?
Du skal bruge: to papkrus eller plastikkrus, 3-5 meter stærk tråd eller snor, to knapper eller papirclips, en blyant
En voksen prikker med blyanten et lille hul midt i bunden af hvert krus.
Stik den ene ende af snoren gennem hullet indefra og ud. Bind en knude om en knap på indersiden, så snoren ikke glider ud.
Gør det samme med det andet krus i den anden ende af snoren.
To børn går fra hinanden, indtil snoren er stram og ikke rører ved noget.
Den ene taler stille ind i sit krus, og den anden holder sit krus op til øret.
Lad nu snoren hænge slapt og prøv igen. Klem derefter den stramme snor mellem to fingre, mens der bliver talt.
Det sker der: Med en stram snor kan man høre selv en hvisken. Med en slap snor forsvinder lyden næsten. Klemmer du den stramme snor mellem to fingre, forsvinder stemmen også.
Hvorfor: Når du taler, svinger luften, og bunden af kruset begynder at sitre. Svingningerne løber langs den stramme snor hen til det andet krus. Dets bund sitrer og laver igen lyd i luften tæt ved øret. Faste ting som en snor fører svingninger godt videre, men en slap snor dæmper dem. Fingre, der klemmer om snoren, dæmper også svingningerne.
Sikkerhed: En voksen laver hullerne, så børnene ikke stikker sig på blyanten.
Prøv bagefter: Prøv snore af forskellig længde og krus af forskellige materialer. Hvad lyder bedst?

Hvorfor lyder en kort lineal lysere?
Du skal bruge: en lineal på 30 cm af plastik eller træ, et bord
Læg linealen på kanten af bordet, så 20 cm stikker ud over kanten. Pres resten godt ned mod bordet med håndfladen.
Træk den løse ende ned med en finger og giv slip. Lyt til lyden.
Skub linealen, så 15 cm stikker ud. Giv slip på enden. Sammenlign lyden.
Gør det samme med 10 cm og derefter med 5 cm.
Sig højt, hvornår lyden var lysest, og hvornår den var dybest.

Det sker der: Jo kortere den del er, der stikker ud, jo hurtigere svinger den, og jo lysere bliver lyden. En lang del brummer dybt og langsomt, en kort del summer lyst.
Hvorfor: Linealens lyd kommer fra dens svingninger, som går videre ud i luften. En kortere del svinger hurtigere end en længere, så den har en højere frekvens. Hvor lys eller dyb en lyd er, afhænger netop af, hvor hurtigt den svinger. En lang del svinger langsomt, så dens tone er dybere.
Sikkerhed: Hold ansigtet væk fra enden af linealen, når du giver slip. Pres den godt ned mod bordet med håndfladen.
Prøv bagefter: Prøv samme længde med en lineal af metal og en af træ.

Elastikguitar: dybe og lyse toner
Du skal bruge: en tom æske uden låg (for eksempel en skoæske eller en æske til papirlommetørklæder), 3-4 elastikker i forskellig tykkelse, en blyant
Spænd 3-4 elastikker rundt om æsken, så de går hen over åbningen eller den tomme del. Elastikkerne skal have forskellig tykkelse og må ikke røre hinanden.
Knips på hver elastik efter tur med en finger og giv slip. Lyt til tonerne.
Skriv ned, hvilken elastik der lyder dybest, og hvilken der lyder lysest.
Skub nu en blyant ind under en elastik og flyt den tættere på den ene kant, så den svingende del bliver kortere. Knips på elastikken igen.
Stram forsigtigt én elastik lidt mere, og knips på den.

Det sker der: Tykke elastikker giver en dybere og fyldigere lyd, tynde elastikker en lysere lyd. En kortere svingende del lyder lysere. En elastik, der er strammet mere, lyder også lysere.
Hvorfor: Hver elastik svinger, når du knipser på den, og tonen afhænger af, hvor hurtigt den svinger. En tynd, kort og stram elastik svinger hurtigere, så den lyder lysere. En tyk, lang og slap elastik svinger langsommere, så lyden bliver dybere. Den tomme æske gør lyden kraftigere, fordi svingningerne går videre til æskens sider og luften indeni.
Sikkerhed: Stræk ikke elastikkerne i retning mod ansigtet: De kan smutte og smække hårdt ind i øjnene. En voksen er i nærheden.
Prøv bagefter: Prøv at spille en enkel melodi ved at vælge elastikker efter, hvor lyse eller dybe de lyder.
Man kan se og mærke lyd
Lyd er svingninger, og man kan ikke altid se dem. Eksperimenter hjælper med at opdage dem: Ris hopper på husholdningsfilm, når nogen slår på en gryde i nærheden, en lineal brummer på kanten af et bord, en snor bærer en stemme mellem to krus. Børn kan endda mærke deres egen stemme summe i halsen. Når de mærker det i kroppen, er det lettere at forstå en idé, som er svær at forklare med ord. Derfor er lydforsøg nogle af de mest livlige, fordi barnet bruger hørelse, følesans og syn på én gang.
Lydforsøg larmer som regel, så vælg et tidspunkt, hvor det ikke generer naboerne eller familien. Til gengæld kan de også være stille, for eksempel når man mærker sin stemme med fingerspidserne. Børn elsker at spille musik, så eksperimenterne bliver nemt til at bygge egne instrumenter, som en elastikguitar af en tom æske. Sådan går barnet fra tilfældig larm til en rigtig forståelse af lyd.
Sådan gør I, og det skal I huske
Høje lyde skader hørelsen, så slå ikke på en gryde lige ved barnets øre, og spil ikke musik eller lyde for fuld styrke. Aftal at holde eksperimenterne på et moderat lydniveau. Spænd elastikker ud væk fra ansigtet, og hold ansigtet væk fra linealen, når du slipper den. Med de enkle regler bliver det sjovt og sikkert, og dæmpede lyde trætter ikke ørerne og går ikke nogen på nerverne.
Det hjælper at optage lydene på en telefon og sammenligne dem: hvilken er lysest, hvilken er dybest, og hvorfor. Større børn kan ændre linealens længde eller hvor stramt en elastik sidder og lytte efter, hvordan tonen ændrer sig. Det forbinder fysik og musik. For de mindste er det nok at lytte og vise med hænderne: lys tone, hænderne op, dyb tone, hænderne ned. Sådan bliver læring til leg. Husk, at hver ny lyd er en anledning til at spørge, hvorfor den lyder, som den gør.
Ofte stillede spørgsmål
Er høje lyde skadelige for børns hørelse?
Hvordan laver man en snortelefon?
Kan vi bruge glas til lydforsøg?
Hvordan forklarer jeg lyse og dybe toner?
Eksperimenter med vand · Eksperimenter med luft · Sikker køkkenkemi · Lys og farver · Eksperimenter med planter · Magneter, kræfter og bevægelse · Kroppen og sanserne · Eksperimenter for børn derhjemme
