Eksperimenter med vand for børn derhjemme
Hvad flyder, og hvad synker, hvordan vand kravler og vandrer, hvordan salt ændrer vand og is. Enkle eksperimenter med vand ved køkkenbordet, med forklaringer for børn.

Hvorfor danser rosiner i danskvand?
Du skal bruge: et gennemsigtigt glas, nyåbnet danskvand, 5-6 rosiner, en spiseske
Hæld danskvand fra en nyåbnet flaske i glasset, næsten op til kanten.
Kom 5-6 rosiner i, én ad gangen. Først synker de til bunds.
Vent 1-2 minutter, og se på rosinerne fra siden.
Når bevægelsen bliver svagere, så hæld almindeligt vand i et andet glas, flyt rosinerne over med skeen og sammenlign.
Det sker der: Efter et minut eller to begynder rosinerne at stige op til overfladen, synke ned igen og så stige op igen. I almindeligt vand bliver de bare liggende på bunden.
Hvorfor: I danskvand er der opløst kuldioxid, en gas, som kommer ud som bobler. Boblerne sætter sig fast på rosinens rynkede overflade, og sammen bliver de lettere end vandet, så rosinen stiger op. Ved overfladen brister boblerne, rosinen bliver tungere igen og synker. Sådan fortsætter det, så længe der er brus i vandet.
Sikkerhed: Rosiner er små, så giv dem kun til de mindste, når en voksen holder øje, så barnet ikke får dem i den gale hals. Brug et kraftigt glas eller et plastikkrus.
Prøv bagefter: Prøv med tørrede ærter, et lille stykke tør pasta eller majskerner. Hvilke danser bedst, og hvorfor?

Hvordan får man et æg til at flyde?
Du skal bruge: et råt æg, et højt glas, lunkent vand, salt, en spiseske
Hæld ca. 250 ml lunkent vand i glasset.
Læg forsigtigt det rå æg ned i vandet med en ske. Det synker.
Tag ægget op igen. Kom 6 spiseskefulde salt i vandet, én ad gangen, og rør godt rundt hver gang. Lidt salt kan blive liggende på bunden. Det gør ikke noget.
Vent, til vandet er kølet lidt af, og læg så forsigtigt ægget ned igen.
Det sker der: I almindeligt vand ligger ægget på bunden. I meget salt vand stiger det op og flyder lige under overfladen. Hælder du lidt almindeligt vand i, synker ægget langsomt igen.
Hvorfor: Et æg er tungere end den samme mængde almindeligt vand, og derfor synker det. Når saltet opløses, bliver vandet tungere i forhold til sin størrelse. I fysik siger man, at vandets densitet stiger. Når vandets densitet bliver større end æggets, skubber vandet ægget op, og det flyder.
Sikkerhed: Ægget er råt, så vask hænder med sæbe efter forsøget. Drik ikke saltvandet.
Prøv bagefter: Hæld meget langsomt, en skefuld ad gangen, et lag almindeligt vand oven på saltvandet: Så svæver ægget midt imellem de to lag.

Hvordan vandrer vand fra glas til glas?
Du skal bruge: 3 gennemsigtige glas, køkkenrulle, rød og gul frugtfarve, vand
Stil glassene på række. Fyld de to yderste glas ca. tre fjerdedele op med vand, og farv det ene rødt og det andet gult. Det midterste glas skal være tomt.
Fold 2 stykker køkkenrulle til strimler, der er ca. 4 cm brede, og fold hver strimmel på midten.
Sæt den ene ende af en strimmel i det røde vand og den anden ende i det midterste glas. Forbind det midterste glas med det gule på samme måde.
Hold øje i 20-40 minutter og igen efter nogle timer, og skriv ned, hvordan farven kryber op ad papiret.
Det sker der: Vandet kravler op ad papiret og over i det midterste glas. Dér blandes rød og gul, og vandet bliver orange. Det sker langsomt: Den første farve kommer i det midterste glas efter ca. 20-40 minutter, og efter nogle timer står vandet næsten lige højt i glassene.
Hvorfor: Papir består af bittesmå fibre med små mellemrum imellem. Vandet klæber til fibrene og trækker andet vand med sig. Det kaldes kapillarkraft. Derfor kan vandet kravle opad, selvom tyngdekraften trækker nedad, og så løbe ned i det glas, hvor vandet står lavest. Når vandet står lige højt, stopper bevægelsen.
Sikkerhed: Frugtfarve kan farve tøj og bord, så læg en plastikdug på bordet.
Prøv bagefter: Tilføj blåt vand og flere glas: Hvilke farver får du? Prøv også med servietter og toiletpapir.

Hvorfor løber vandet ikke ud af et glas, der vender på hovedet?
Du skal bruge: et glas med en glat, jævn kant, et plastikkort eller et postkort, vand, en vask eller en stor balje
Stil dig ved vasken. Fyld glasset helt op til kanten med vand.
Læg kortet over glasset, så der ikke er luft mellem kortet og vandet.
Hold kortet fast med håndfladen, og vend hurtigt glasset på hovedet.
Tag hånden væk fra kortet. Gør det først over vasken, og når det lykkes, så prøv over en stor balje ved bordet.
Det sker der: Kortet bliver siddende på glasset, og vandet løber ikke ud.
Hvorfor: Ovenfra trykker vandets vægt på kortet. Nedefra skubber luften udenfor opad på kortet, og den kraft er større end vandets vægt. En tynd hinde af vand ved glassets kant forhindrer luften i at komme ind, for her virker overfladespændingen også. Hvis glasset ikke er fuldt, eller kortet ikke slutter tæt, kommer der luft ind, og vandet løber ud.
Sikkerhed: Gør det over en vask eller en stor balje. Brug ikke et glas med skår eller revner i kanten.
Prøv bagefter: Prøv med forskellige glas og med et glas, der ikke er helt fuldt. Hvornår lykkes forsøget, og hvornår gør det ikke?

Hvordan løfter man en isterning med en snor?
Du skal bruge: et glas vand, en isterning, en snor på 15 cm, en knivspids salt
Hæld vand i glasset, og læg en isterning i: Den flyder.
Læg den ene ende af snoren på isterningen.
Drys en knivspids salt, ca. en kvart teske, lige dér, hvor snoren ligger.
Vent 1-2 minutter. Træk så langsomt snoren opad.
Det sker der: Snoren fryser fast til isterningen, og isterningen bliver løftet op sammen med den.
Hvorfor: Saltet opløses i det tynde lag vand på isen og sænker frysepunktet. Derfor smelter isen under saltet, og det køler omgivelserne, fordi det kræver varme at smelte. Bagefter bliver saltet fortyndet af smeltevandet, og vandet omkring snoren fryser igen, så snoren sidder fast i isen. Uden salt fryser snoren ikke fast.
Sikkerhed: Smag ikke på den saltede is. Is er kold, så hold den ikke længe i hænderne.
Prøv bagefter: Sammenlign salt, sukker og natron. Hvad virker bedst? Tænk over, hvorfor man salter vejene om vinteren.
Vand: det nemmeste laboratorium
Der er vand i alle hjem, så det er et perfekt første laboratorium. I disse eksperimenter danser rosiner i danskvand, et æg flyder i saltvand, farvet vand vandrer langs køkkenrulle fra glas til glas, og en snor løfter en isterning op af et glas. Børn ser forandringerne med egne øjne, og det slår ethvert billede i en bog. Vand er også sikkert, og derfor er det et godt første eksperiment for de mindste.
Et eksperiment med vand er nemt at koble til hverdagen: hvorfor isen i en drink smelter, hvorfor vejene saltes om vinteren, hvorfor køkkenrulle suger spildt vand op. Børn begynder at lægge mærke til, hvad der sker omkring dem, og stiller spørgsmål. Det hjælper at lade dem gætte først: “Tror du, ægget synker eller flyder?” Selv et forkert gæt vækker nysgerrighed og gør resultatet lettere at huske. Sådan bliver et helt almindeligt glas vand starten på en lille undersøgelse, og barnet føler sig som en rigtig forsker.
Det skal du huske ved eksperimenter med vand
Gør først pladsen klar: en voksdug, håndklæder, en vask, en stor skål eller en bakke. Børn og vand betyder vandpytter, og det er helt normalt, så i stedet for at skælde ud kan du invitere barnet til at hjælpe med at tørre op. Til de mindste er små beholdere, som er nemme at holde med begge hænder, bedst. Lad aldrig et barn være alene i nærheden af vand, heller ikke en lille smule: Et lille barn kan drukne på få centimeter vand. Det er også god træning i orden og ansvar, som kommer til nytte i alt, hvad barnet gør.
Når et eksperiment kræver varmt vand, hælder en voksen det op, og vandet skal være lunt, ikke kogende. Til eksperimentet med isterningen tager I isen direkte fra fryseren, og husk barnet på ikke at smage på den saltede is. Skriv alle resultater i en notesbog: datoen, hvad I gjorde, og hvad I så. Sådan vænner børn sig til at tænke videnskabeligt, og det hjælper også i skolen.
Ofte stillede spørgsmål
Kan børn under tre år lave eksperimenter med vand?
Hvad gør vi, hvis vandet bliver spildt?
Hvordan forklarer jeg, hvorfor noget synker?
Skal vi bruge særlige materialer?
Eksperimenter med luft · Sikker køkkenkemi · Lys og farver · Eksperimenter med lyd · Eksperimenter med planter · Magneter, kræfter og bevægelse · Kroppen og sanserne · Eksperimenter for børn derhjemme
